Viser hjemmesidens indhold for "Bag om København" (158)

Palle Sørensen dræber den 18. september 1965 fire politibetjente på Amager - i forbindelse med, at han stoppes af patruljevogne på vej hjem fra en indbrudsturné

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig."

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution.

Da Victoria Benedictssons store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur."

"Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Hans Christian flytter hjemmefra – meget langt hjemmefra. Han vil blive til noget... noget stort!

Truslen fra britiske fly slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener.

Solen blinker i vandet. Det er sommer i København, og det betyder badeliv, vaffelis og gyset, når man hopper i havnens kølige vand. Som københavnere i mange generationer gjorde. Indtil havnen blev så beskidt, at man ikke engang ville bede skolebørn hoppe i længere.

Det var frygteligt at se passagerne kæmpe for livet og høre deres foruroligende skrig. På dette tidspunkt var havet én stor masse af mænd, kvinder og børn, som kæmpede for at få luft og kvaltes i vandet.

I anledning af David Hamilton Jackson Day, der fejres i det tidligere Dansk Vestindien 1. november ser Bag om København nærmere på agitatoren og redaktøren David Hamilton Jackson, der fik tilnavnet Den sorte Moses.

3 fra bogstakken. Sommerferien er overstået, men sommervejret holder ved lidt endnu. Jeg har fundet 3 bøger i den stadige strøm af nye udgivelser på biblioteket. Og vi skal vidt omkring.

Denne episode handler om børn og arbejde – børnearbejde i slutningen af 1800-tallet.

Du hører om en stinkende by, med åbne kloakker og rendestene fulde af lort – så dybe, at børn kan drukne i dem.

Istedgade overgiver sig aldrig... og dog. Vi er tilbage på 60'erne og 70'ernes Vesterbro.

Synes du en tur i Zoologisk Have er en smule kedelig og ordinær? Så tag med tilbage til 1901 og oplev, hvad de dengang gjorde for at peppe det hele lidt op.

Queer history fra før der var noget, som hed queer. Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn.

Historien om en drenget ung mand med tilbagestrøget hår og kvindetække – som koldt og uden medfølelse gav mange af sine ofre ganske alvorlige skader… hvis de da overlevede.

Fregatten Fredensborg stævner ud fra Københavns Havn - med varer fra København til Guldkysten, med afrikanske slavegjorte fra Guldkysten til de dansk vestindiske øer – og tilbage igen til København

Himlen er blå og livet det er skønt - mormors kolonihavehus. Det er få af os, der ikke kan synge med på Eva Madsens glade hyldest til kolonihaven, der har en lang københavnerhistorie. Københavns ældste, upolitiske kolonihave blev anlagt i 1892 lige udenfor Christianshavns Vold. Vennelyst hedder den, og sammen med haver ved Guldbergsgade blev de grobund for et nyt - og grønnere - kapitel i Københavns historie.

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar.

Sidst i 1970’erne sprænger en række bomber i Storkøbenhavn. I 9 måneder lever danskerne i en blanding af skræk og fascination.

I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917.

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?”

Ladegården var Københavns største fattiggård og arbejdsanstalt. Den blev oprettet i 1822 og i 1850 boede der næsten 2000 fattige på Ladegården.

I 1800-tallet gik man af gode grunde ikke til angreb på individer og grupper via de sociale medier. Derimod udgav man pamfletter og skrev slagord på byens vægge.

En fashionabel dansk læge og en kur mod homoseksualitet?